torsdag den 16. februar 2012

The Nanny Dog


Videoen ovenfor er lånt fra Youtube



Forleden dag lå Smilla og Laurits sammen på gulvet og puttede. Laurits spørger mig, om jeg ikke synes vi har verdens bedste hund og det kan jeg selvfølgelig kun svare ja til. Siger til Laurits, at det ikke er til at forstå, at nogen mennesker vil have hende forbudt. Laurits forstår ikke rigtig og spørger hvorfor, hvortil  jeg svarer, at nogen mennesker ikke kan lide hendes race og synes hun er en farlig kamphund. Laurits krammer Smilla hårdt og kigger på mig mens han uforstående siger " jamen jeg synes mere hun er en kyssehund". Drengen har så evig ret. Prøver forgæves at forklare Laurits på 6 år om hundeloven, men han bliver tilsidst ked af det og siger, at man må ikke lyve og at det er at drille hvis man siger hun er en kamphund, for hun slås jo aldrig. Super sødt og jeg forstår jo godt hans frustration.

Det er et ret godt billede på børnenes forhold til Smilla. Jeg har efterhånden mødt en del staffordshire bullterrier og kan høre på deres ejere, at de alle er sådan. Det var også en af de ting vi 
forelskede os i hos racen, inden vi fik Smilla.

  
Racen beskrives som særdelses intelligent og hengiven, især overfor børn og det er den eneste race under FCI, der indskrevet i sin racestandard, at den er absolut pålidelig.
Skulle du have lyst til at læse mere om vores race, kan du finde en masse oplysninger her.


Staffordshire bullterrieren stammer fra Englang, hvor den populært  går under navnet "The Nanny dog" og den blev i 2006 kåret til årets familiehund derovre.

onsdag den 15. februar 2012

Udstilling






Smilla og jeg til skue i Årslev, BIR + BIG 4



Ja nu er det vist på tide, at jeg får lavet et indlæg om hundeudstilling. Det hele startede da vi for 8 måneder siden fik vores lille staffordshire bullterrier Smilla. Vi havde længe ledt efter den perfekte race til at opfylde de behov vi havde til vores nye familiehund. Da vi endelig fandt staffordshire bullterrieren, ventede vi lidt over 6 måneder på en hvalp. En ventetid der især var hård for Ditte, da hun så inderligt ønskede sig en hund. Men det var bestemt ventetiden værd. Vi kom i kontakt med en enormt sød og ansvarlig opdrætter, Christina, og igennem hende var vi så heldige at få Smilla. Vi var igennem en større "optagelsesprøve", hvor vi skrev breve frem og tilbage omkring vores forventninger og planer for Smilla. Christina var selv og aflevere hende og vi har i dag stadig meget kontakt til både Christina og Smilla's mor Thea's ejer, Silje og Henrik. Vores opdrætter så gerne at vi prøvede til med udstilling, men dette var bestemt ikke noget krav.


Jeg har altid haft et lidt ambivalent forhold til det at udstille sin hund. Jeg synes det er det mentale der tæller og havde mange fordomme omkring folk der udstillede. Fordomme der i dag, i den grad, er blevet manet i jorden. Jeg havde en forestilling om, at det var en lille lukket verden af lidt sære og excentriske mennesker, som bagtaler og backstabber hinanden. Denne fordom blev ret hurtigt begravet. 


Igennem min opdrætter, fik jeg kontakt til en meget dygtig ringtræner ( til jer der ikke ved hvad det er, så er ringtræning = udstillingstræning). Min første tanke var "Hvor svært kan det lige være, det er jo for pokker vel bare at gå?" men nej, der er faktisk meget mere i det, end man lige skulle tro. Til træning lærer vi alle regler, skrevne som uskrevne og udover den fantastiske gode træning det er for Smilla(og jeg), så har vi igennem ringtræning fået nogle nye dejlige hundevenner. Vi er et godt blandet hold bestående af mange forskellige racer, lige fra Grand Danois'en, Zepellin, til Molly, som er en lille Griffon Belge. Også ejerne er en god blandet flok, bestående af både meget erfarne hundefolk/udstillere og nybegyndere som jeg. Jeg oplever en enormt stor holdånd og opbakning, og dette på tværs af racer og erfaring. Vi glæder os over hinandens succeser og opmuntre hinanden til fornyet gejst de dage, hvor det går knapt så godt på udstilling. Vi udveksler erfaringer om vores hunde og dette er guld værd for en som jeg, der for første gang har egen hund. 





Men det er ikke kun til ringtræning, jeg har mødt varme mennesker og dejlig opbakning. Allerede til vores første udstilling i efteråret oplevede jeg, at blive taget imod med åbne arme, gode råd, konstruktiv kritik og støtte af udstillere i vores race. En åbenhed jeg slet ikke havde forventet men som har gjort, at vi glæder os til weekender med udstilling. Ikke kun for udstillingens skyld, men for det sociale.
Jeg kan kun anbefale alle jer, som har samme fordom som jeg havde, til at melde jer til udstilling eller blot til ringtræning for at socialisere jeres hunde og måske, hvem ved, kommer I til at opleve et lige så godt sammenhold, som jeg nu har fået med de mennesker jeg træner og udstiller sammen med.   



Smilla og jeg til udstilling i DTK Hedensted feb. 2012. 
Bedste junior i racen. 


Også Ditte er blevet vild med at tage på udstilling. Her ses hun til træning forud for barn og hund ved skuet i Årslev. 

torsdag den 9. februar 2012

Kashmir kup

Gjorde forleden noget af et kup, som jeg lige vil dele med jer. Var en tur forbi Ganni, som bestemt er en af mine ynglings butikker. Jeg synes de laver nogle lækre styles og anvender skønne materialer. 


Især er jeg vild med deres kashmir strik, så da jeg fandt denne på udsalg nedsat med 70 %, måtte jeg bare eje den. Den har en skøn pudder/rosa farve og tror at jeg vil komme til at bo i den her i foråret. 



Som i kan se røg der lidt mere i posen den dag. Det hele til -70%.




Be my valentine....


På en måde er valentins dag lidt corny, men elsker den... What's not to love; Chokolade, blomster, kort med søde ord fra en du har kær, masser af lyserød og en undskyldning til at forkæle den der står dig nærmest. Synes det er en hyggelig tradition, som vi har taget til os fra over there. Desværre tror jeg ikke min kæreste deler min fascination for denne dag. Derfor har jeg besluttet at købe en valentinsgave til mig selv, nemlig dette smukke speciel edition sæt undertøj fra Change. Det er sødt og samtidig sexet og jeg er vild med det. Hvis du også skulle være blevet vild med det, kan du købe det her.

mandag den 23. januar 2012

Solskin og frost







I dag var Smilla og jeg en dejlig lang tur i hundeskoven. Efter at have ligget i sengen hele weekenden, nød jeg virkelig igen at være frisk til at komme ud og gå.  
Vi er så heldige at bo fem minutter fra en hundeskov, som er en indhegnet, ja skov, hvor man må have sin hund løs. Luften var helt frisk og ren, solen skinnede fra en skyfri himmel og vi nød det begge til fulde.




Der blev flyttet pinde i skoven



Man kom på glatis for første gang


Og kigget på fugle. Desværre for Smilla, var de på den anden side af hegnet.

fredag den 20. januar 2012

Lækker indpakning




Nogen siger, at det er det indvendige der tæller, men min julegave fra min fantastiske veninde modbeviser dette. Der er nu ikke noget som lækker indpakning. Jeg glæder mig over den hver dag og kælder virkelig min macbook.


Skulle du selv få lyst til et magen til, har min veninde lavet en DIY på hendes blog.

torsdag den 19. januar 2012

" GIVEAWAY " Balenciaga Arena Classic City

Må indrømme at jeg bruger temmelig lang tid på diverse blogs. Blandt en af mine favoritter er Erika's blog fashionchalet. Hendes stil har tilpas meget kant uden at blive sær og ja så ser hun pisse godt ud. 


Ja og hvem ville ikke gerne vinde denne?





Fashion CHALET: " GIVEAWAY " Balenciaga Arena Classic City: